torsdag den 10. december 2009

Human Rights Day

’Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder’. De første ord i Menneskerettighedserklæringen, som blev vedtaget i 1948 – dog er dette langt fra en realitet endnu. Den 10. december er det den Internationale Menneskerettighedsdag, som i år har mottoet ’omfavn diversitet, end diskrimination’.Diskrimination findes i mange afskygninger og niveauer overalt i verden, og det er derfor væsentligt at benytte dagen til at sætte fokus på det store problem.

I flere af Plans programmer stræbes der efter at udbedre uligheder i verden, som er forbundet med diskrimination. I programmet "Fordi jeg er en Pige" (Because I'm a Girl) arbejder Plan for at give piger i verdens fattige lande samme vilkår for uddannelse og selvbestemmelse som drenge. Gennem Plans fødselsregistreringsprogram (Universal Birth Registration) forsøges det at sikre børns mulighed for at blive registreret og dermed få adgang til grundlæggende rettigheder. Det gælder også de børn, som i dag har svært ved at blive anerkendt som borgere på grund af deres etniske tilhørsforhold.

Trods fremskridt på begge fronter er der stadig langt igen; for kvinder, uregistrerede børn og for mange andre. Vi håber, at Menneskerettighedsdagen kan være med til at skabe den nødvendige opmærksomhed for at give børn over hele verden en bedre fremtid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar