mandag den 27. februar 2012

Piger taler ud hos FN


En delegation af piger fra fattige landdistrikter i hele verden deler den hårde virkelighed der er deres liv hos de Forenede Nationers møde i New York denne uge.
de 9 Plan-supported teenagere fra Cambodja, Cameroun, Malawi, Pakistan og Sierra Leone vil fortælle the Commission on the Status of Women (CSW), om de daglige udfordringer piger står overfor i deres samfund - fra tidlig og tvangsægteskaber til polygami og vold i hjemmet.
Teresa, der er 17 år gammel og fra Sierra Leone, hun er en af delegaterne der repræsenterer hendes jævnaldrende, samfund og land.
“I want to be part of the decision of who I marry and when, I will decide how many children I will have... If I have daughters, they will go to school and have an equal place within the family. As adults they will take care of their children so that they too will enjoy their rights,” sagde hun.
Læs mere her

Besøg i Go' aften Danmark

Skuespiller og PlanFadder Peter Mygind gæstede i sidste uge Go' aften Danmark sammen med sine to sønner, Valdemar og Julius, for at fortælle om glæden ved at være PlanFadder. De er alle tre enige om, at det er meget lidt, der skal til, for at gøre en stor forskel.

Peter Mygind er netop vendt hjem fra Indien, hvor han og familien besøgte deres nye fadderbarn, Champa.

Oplevelserne i Indien blev der levende fortalt om i interviewet, som kan ses her

søndag den 26. februar 2012

Temadag om børnearbejde stor succes

Det var en ovenud vellykket dag, da vi: ungdomsbestyrelse Plan Future for nylig besøgte to skoler for at lære eleverne om børnearbejde og uddannelse.

Må man tage sit fadderbarn med hjem? Hvorfor er der fattigdom? Hvad er grunden til, at nogen børn arbejder i stedet for at gå i skole?

Spørgsmålene var mange, da hele 5. årgang på Stavsholtskolen i Farum og 4. klasse på Kirsebærhavens Skole i Valby havde besøg af Plan Future for at lære om børnearbejde og uddannelse. Temadagen varede hele dagen, hvor foredrag og fire forskellige workshops gjorde eleverne klogere på en verden fjern fra deres egen.

Foredraget handlede om årsager og konsekvenser ved børnearbejde og vigtigheden af uddannelse. Der blev vist billeder fra Futures rejser til Kenya, mens skoleuniform, tandbørster, drikkeskåle og smykker fra Afrika blev sendt rundt mellem de nysgerrige og begejstrede børn.

Og eleverne var mindst ligeså ivrige, da de blev opdelt i grupper og skulle ud i de forskellige workshops. Ligesom børnene i slummen skulle de lave deres eget legetøj af skrald. Der skulle spilles rollespil, hvor eleverne skulle forestille sig, hvordan tilværelsen ville være som børnesoldat. Og så skulle eleverne redegøre for deres fremtidsdrømme. For selvom det muligvis ikke kræver nogen uddannelse at blive fodboldspiller i verdensklasse, måtte eleverne sande, at det som regel en god idé at få sig en uddannelse.

Inden dagen sluttede, fik hver klasse et stykke legetøj, som børnene i Afrika har lavet af blikdåser. Selvom eleverne fandt det sørgeligt, at nogen børn tvinges til at arbejde i stedet for at gå i skole, var dagen så stor en succes, at lærerne håber at få besøg af Plan Future igen i fremtiden.

tirsdag den 21. februar 2012

148.277 kr. fra Middelfart Sparekasse

Plan Danmark har netop modtaget en flot check på 148.277,70 kroner fra Middelfart Sparekasse. Pengene skal gå til børn og unge i Nairobis Slum, som ofte lever under kummerlige forhold uden skolegang og uden tilstrækkelig adgang til mad og vand.

Den gavmilde donation kommer fra en velgørende konto, som Middelfart Sparekasse har døbt MS Fokus konto. Sparekassen har givet, hvad der svarer til 1 procent af kontoens indestående til Plan Danmarks arbejde med udsatte børn og unge i Kawangware, som er et af de hurtigst voksende slumområder i Nairobis slum.

I Nairobi bliver støtten udført igennem Youth Economic Empowerment Programme (YEEP), som består af 31 kenyanske ungdomsgrupper. Plan støtter de unge i deres frivillige aktiviteter for at skabe bedre vilkår for alle i slumområdet.

Plan Danmark har været sparekassens samarbejdspartner i to år og modtog sidste år en donation på næsten 70.000 kr. Vi takker for de flotte donationer og det gode samarbejde.

torsdag den 16. februar 2012

Peter Mygind i Indien

Peter Mygind kan andet end at være sjov. Indsatsen for udsatte børn verden over betyder utrolig meget for ham, og han lægger et stort engagement i frivilligt arbejde. Peter har bl.a. været PlanFadder i mere end 12 år og var også med til at introducere Plan i Danmark. Lige nu er Peter på vinterferie i Goa sammen med sin familie. Men inden ferien, valgte han at tage hele flokken med til et par dage i en helt anden virkelighed i det fattige, nordvestlige Indien. Her besøgte de Peters nye fadderbarn, Champa. Læs om det rørende møde i Billed Bladet i dag og se flere billeder her.

Frygt for ny afrikansk hungerkatastrofe i Niger

Nu råber verdenssamfundet "vagt i gevær". Igen. En fortsat stigning i antallet af underernærede børn udløser nu frygt for at en ny alvorlig hungersnød er ved at udvikle sig i den vestafrikanske republik Niger. Situationen følges nøje internationalt og der meldes om at 5,4 millioner mennesker nu ikke har mad nok. Og at mere end 1 million er alvorligt berørt.

Som sædvanlig er det børnene, det går værst ud over og Plan i Niger har sendt 40 sundhedsarbejdere ud til landområderne omkring byen Tiallaberi for at identificere de underernærende børn. Disse vil blive sendt til sundhedscentre, hvor de kan få vitaminberiget mad, og de sværeste medtagne kan modtage akut behandling for de komplikationer, der følger i kølvandet på stærk underernæring.

Det er manglende regn og stigende fødevarepriser, der gør at antallet af 400.000 børn, kategoriseret som underernærede, er steget med 15 % på bare et år.

tirsdag den 14. februar 2012

Bekæmpelse af børneægteskaber i Bangladesh


Nargis Begum, 19, ville gerne være en lærer. Nu er hun blevet mor for anden gang, og hun må genoverveje sit liv. Ligesom mange andre piger i Bangladesh, var hun kun 16 da hendes forældre arrangerede at hun skulle giftes med en ældre mand, selv om børneægteskab er ulovligt.
“I was studying in grade 8 when child marriage shattered all my dreams. There was no scope to say no. I felt very bad because instead of going to school I had to go to my father-in-law's house and do all the household work," sagde hun.
Det anslås at to tredje dele af alle pigerne i Bangladesh bliver gift før den juridiske minimumsalder der er 18 år, mange endda før de bliver 16. Pigerne mister år i skolen og har sundhedsproblemer fordi de er alt for unge når de får børn.
Læs mere her

onsdag den 8. februar 2012

Børn på flugt i Sydsudan

Det er svært at forestille sig et mere skræmmende børneliv end et liv på flugt. Men lige nu flygter flere hundredetusinder sydsudanesere fra deres brændende landsbyer i Jonglei. Plan arbejder på højtryk i det konfliktramte område for at sikre nødhjælp til børnene og deres familier.

"Det er ét stort kaos af ødelæggelser. Folk er flygtet fra deres hjem og ejendele og har levet i bushen i flere uger. Forladte børn vandrer rundt og græder. Her er ingen mad. Det er grusomt". Sådan beskriver Plans landedirektør i Sydsudan, Fikru Abebe situationen i Jonglei, hvor Plan lige nu uddeler nødhjælp til indbyggere på flugt fra opgør mellem rivaliserende stammer.

Plan har uddelt madforsyningerne til 50.000 mennesker i området, hvoraf flere er sårede. De fleste hjemløse flygtninge er kvinder og børn, uden tag over hovedet og uden adgang til rent drikkevand. Lige nu er alle kræfter sat ind for at sikre vand, førstehjælpsudstyr, sæbe og fødevareforsyningerne til de mange nødlidende.

Oveni behovet for vand og mad til de mange mennesker på flugt er der et presserende behov for psykologisk førstehjælp til de børn, der har mistet eller ikke kan finde deres forældre.

"Vi har brug for al den hjælp, vi kan få. Antallet af fordrevne vokser hver dag, og vi frygter at krisen fortsætter og at situationen tilspidses med forventede hævnaktioner i kølvandet på de sidste angreb", beretter mr. Abebe.


Vi følger situationen tæt.

torsdag den 2. februar 2012

Lykken er en mzungu

MetroXpress har besøgt vores projekter i Nairobi slum og bringer hver måned i 2012 en artikel derfra. Læs her om 18-årige Emmaculato, som aldrig har haft en kæreste.


Læs hele artiklen her