onsdag den 11. august 2010

Kagame genvalgt som Rwandas præsident

Paul Kagame kan nu påbegynde sit 16. år som leder af Rwanda.
Han blev i dag, med over 90% af stemmerne, valgt som præsident.

torsdag den 5. august 2010

Ny forfatning i Kenya

D. 4. august blev der vedtaget en ny forfatning ved en folkeafstemning i Kenya.
Forfatningen styrker demokratiet, mindsker korruption, og støtter kvinders rettigheder.
Den sikrer bl.a. at abort blivert tilladt, hvis det er medicinsk begrundet.

Der er endnu ikke blevet offentliggjort et endeligt resultat af afstemningen, men indtil videre har
69% stemt for forfatningen, og 31 % stemt imod forfatningen. "Nej"-siden har allerede givet op. Rift Valley er den eneste provins, med et flertal imod forfatningen. Mange religiøse ledere har været imod forfatningen, pga. den nye lov om abort. Også tidligere præsident Moi er imod den. Forfatningen giver nemlig staten lov til at fratage jord fra folk, der ulovligt har tilegnet sig det, og Moi var i sin præsidentperiode landes største jordejer.

Omkring folkeafstemningen har der været mange sikkerhedsfolk, hovedsageligt for at undgå at gentage tragedien fra 2007, hvor 1500 mennesker døde under parlamentsvalget, og landet var tæt på at komme ud i en borgerkrig. Denne afstemning er foregået uden uroligheder, og størstedelen af Kenyas befolkning er tilfredse med resultatet.