mandag den 29. november 2010

Cop 16

I dag begyndte COP 16 i Mexico. Målet er at blive enige om en klimaaftale, en mål som mislykkedes til COP 15 i København sidste år. Klimaaftalen skal erstatte Kyoto-aftalen.

Der er dog ikke meget håb for en ny aftale. Sidste år ville USA ikke indgå en aftale, og da præsident Obama i høj grad er politisk svækket efter midtvejsvalget d. 2. november, er der ikke stor chance for at demokraterne kan gennemtrumfe deres meninger over for republikanerne. Hvis ikke de to partier kan blive enige, vil USA ikke indvillige i en aftale. Chancen for at Kina vil indgå en aftale, som USA ikke er med i, er meget lille. USA og Kina er verdens største udledere af drivhusgasser, så selv hvis man fik en aftale i stand, som ikke indbefattede USA og Kina, ville der ikke komme meget ud af det.

Det hele handler om penge. Ifølge Connie Hedegaard, forhenværende miljøminister, er der kun 15 ud af 27 EU-lande, der er klar med det rette beløb til at leve op til den globale klimaaftale, der blev forelagt til COP15.

Det er rigtig ærgerligt, hvis endnu et klimatopmøde går i vasken, for der er virkelig brug for, at der snart bliver gjort noget. Naturkatastrofer som eksempelvis oversvømmelserne i Pakistan er kommet og forværret af klimaforandringerne, og det samme er vejret i resten af verden.

Plan arbejder for at oplyse folk i u-landene om klimaforandringer, og hvad de kan gøre for at mindske drivhusgasser, men der er også brug for at i-landenes politikere tager klimaforandringerne seriøst, og gør et ordentligt arbejde for at mindske CO2-udledningen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar