tirsdag den 27. december 2011

FN iværksætter international pigedag

FN's generalforsamling besluttede sidste mandag at etablere en international pigedag, som skal afholdes hvert år den 11. oktober. Dagen kommer til at hedde International Day of the Girl Child og skal kaste lys over pigers situation. Mange piger udsættes nemlig for dobbelt diskrimination - både pga. deres alder og køn.

Plan har siden 2009 været en af drivkræfterne bag den internationale pigedag og glæder sig over, at den nu bliver en realitet. Håbet er, at dagen øger engagementet i verden for at styrke pigers rettigheder.

Og det er netop en af Plans egne mærkesager. Med vores globale kampagne Because I am a Girl arbejder vi for at bekæmpe diskrimineringen mod piger og sætte pigers rettigheder højere på den politiske dagsorden.

Fakta om pigers situation:
• Cirka 70 procent af verdens fattige er kvinder eller piger

• Den hyppigste dødsårsag blandt unge kvinder mellem 15-19 er relateret til graviditet, hvoraf 99 procent bor i u-landene

• Et ekstra års skolegang øger en piges indkomst med 10-20 procent

• Det anslås, at over 100 millioner piger i u-landende bliver gift, inden de er fyldt 18 år inden for de næste 10 år

Ingen kommentarer:

Send en kommentar