En beretning fra Oda og Sarah fra Plan Futures tur til Nairobi, Kenya. Stella står i en lille gade og er med til at tage nogle forskellige billeder sammen med nogle gadedrenge. Nogle børn kommer gående forbi og en af dem har en fin hvid kjole på. Jeg stopper pigen med kjolen og siger at hun er meget smuk. Hun går videre, men kommer så hurtigt tilbage igen. Hun vil gerne snakke med mig og vi sætter os på en lille sten. Hun hedder Stella og er 14 år. Da hun var omkring 11 år døde hendes mor, siden da har hun boet på gaden og ikke gået i skole. Hun har tre brødre og en søster, som også bor på gaden. Hun ser på mig, med øjne der næsten ikke kan beskrives. Og siger ”jeg vil gerne have dit telefon nummer, jeg vil gerne kunne snakke med dig.” Jeg fortæller hende at jeg bor meget langt væk og det er for dyrt at ringe. Så siger hun ”hvad skal jeg gøre for, at du vil hjælpe mig?”Kan se på hende at hun vil gøre alt. Og jeg føler mig magtesløs. Kan jo ikke redde alle børnene. I stedet fortæller jeg hende om centeret og siger at der er mange aktiviteter hun kan komme til og det er nogle meget søde mennesker der er der. Senere siger hun at hun har lidt travlt, hun skal hen et sted hvor hun kan vaske sit tøj. Og hun begiver sig videre ud i Kawangwares slum. Jeg håber, hun en dag vil tage hen på centeret og de kan være med til at give hende en bedre fremtid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar