Plan Future har netop indsamlet nok penge til at opsætte et hegn på Mumbo Primary School i Bondo. Bondo er hårdt ramt af klimaforandringerne, blandt andet i form af tørke. Eleverne er meget opsatte på at gøre en forskel, og derfor har læreren Meshack startet en 'Enviroment Club'. Hovedformålet er, at skabe et bedre miljø for læring. Dette gøres blandt andet ved at plante træer. Træerne er med til at optage CO2 hvilket giver eleverne et håb om, at deres regntid en dag vil komme tilbage.
Skolen ligger helt ned til Victoriasøen hvor der er mange kraftige vinde. Fire af de otte klasseværelser er i så dårlig stand, at taget kan falde sammen når som helst når de kraftige vindpust kommer. Træerne kan være med til at skærme for vindene og derfor skabe en større sikkerhed.
Problemet med at plante træer er, at der er en enorm mangel på mad i området. Ikke kun i menneskenes tilfælde men også hos dyrene. Derfor spiser dyrene alt grønt de kan komme i nærheden af. Dette resulterede i, at der i dag kun er 4 træer tilbage ud af de 300 skolen plantede i 2007. Derfor er det nødvendigt at opsætte et hegn, så træerne er beskyttede. Det er et elevernes højeste ønsker, som nu kan gå i opfyldelse.
Dertil har vi sørget for, at deres vandtank bliver repareret. Vandtanken er koblet til en af de dårlige bygninger, og på grund af huller i taget og tagrenden er vandtanken altid tom. Ved at laver reparationer for 4000 kr. kan vi sørge for at vandtanken i det mindste fyldes de få gange regnen kommer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar