tirsdag den 19. januar 2010

Plan opretter lejre i Jacmel, Haiti

Næsten en uge efter jordskælvet i Haiti er dødstallet 70,000, og det forventes at stige til mindst 100,000. I Port-au-Prince er 200,000 mennesker blevet hjemløse, og ca. 3 millioner mennesker er i alt blevet påvirket af katastrofen.

Det er tallene, som nødhjælpsorganisationer, FN og den haitianske regering står overfor i kampen for at bringe mad, vand, lægehjælp og husly til katastrofens ofre.

Plan-forsyninger ankommer
I Port-au-Prince og Jacmel har Plan oprettet midlertidige telt-lejre til 1.800 mennesker i samarbejde med World Food Programme og Unicef. Tidligere i dag ankom yderligere 4,000 telte og 300 nødhjælpspakker med bl.a. sæbe, bleer og toiletpapir til Jacmel.

I Jacmel er 60 % af bygningerne ødelagt og 356 af byens indbyggere er rapporteret omkommet. På trods af tragedien, er antallet omkomne mindre er forventet, og det bringer håb til de PlanFaddere, som har fadderbørn i Jacmel.

Indsamlingen fortsætter
Katastrofen i Haiti har vist det internationale samfunds evne til at samles om at hjælpe i nød. På verdensplan har Plan nu indsamlet 25 millioner kroner til de børn og familier, som er påvirkede at tragedien.

Du kan støtte Plan indsats på www.plandanmark.dk eller ved at sms'e NØDHJÆLP til 1231- Det koster 100 kroner + alm. sms-takst.


tekst og billede fra www.plandanmark.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar