torsdag den 14. januar 2010

JORDSKÆLV PÅ HAITI

Haiti blev mandag nat ramt af det værste jordskælv, som landet har oplevet i 200 år. Skælvet målte 7 på Richter-skalaen og havde epicenter kun 16 km. vest for hovedstaden, Port-au-Prince.

Op til 3 millioner mennesker anslås at være påvirket af jordskælvet. Der meldes om omfattende ødelæggelser og sammenstyrtede bygninger, blandt dem hospitaler, skoler og regeringskontorer. Det frygtes at flere tusinde mennesker er omkommet.

I morges frigav Plan $100,000 til katastrofehjælp i landet. De første medarbejdere er blevet sendt fra andre Plan-kontorer, og Plan i Haiti har iværksat nødhjælpsarbejde i samarbejde med regeringen og andre nødhjælpsorganisationer.

Roger Yates, Plans direktør for katastrofer og humanitær hjælp har udtalt: "Vores prioritet er at hjælpe børn og deres familier og få udsatte folk i sikkerhed hurtigst muligt. Det er også vigtigt at yde psykologhjælp til traumatiserede ofre og sikre børnebeskyttelse."
Plan har været i Haiti siden 1973 og arbejder med udvikling i 92 lokalsamfund i 10 programområder. Der er 47.000 faddere, som støtter Plans arbejde i landet.

80 % af Haitis befolkning lever under fattigdomsgrænsen. I lyset af landets enorme fattigdom vil behovet for international hjælp i katastrofens kølvand være enormt. Du kan støtte Plans nødhjælpsarbejde i Haiti her.

Plan giver millioner i støtte
Plan International har frigivet flere millioner kroner i nødhjæpsmidler til katastrofearbejdet, og verden over er Plan-kontorer begyndt indsamlingsarbejdet til ofrene. Hvis man ønsker at støtte Plans indsats i landet, kan man donere til arbejdet via www.plandanmark.dk eller send en sms NØDHJÆLP til 1231. Det koster 100 kr. + alm. sms takst. Tjenesten udbydes af Plan Danmark, Rosenørns Allé 18, 1634 Kbh V. Tlf 35 300 800.

Ufattelig katastrofe
Plan Haiti direktør, Rezene Tesfamariam sagde ødelæggelser i hovedstaden Port au Prince er på en "helt ufattelig" skala.
"Jeg har set landsbyer ødelagt af oversvømmelser, men det her er anderledes. Jeg har arbejdet for Plan i 27 år og har set alle slags tragedier. Jeg har set flygtninge, der kæmper for deres liv og oversvømmelser ødelægge samfund, men jeg har aldrig set noget som det her. "

Der arbejdes stadig på at få et overblik over skadernes omfang, men der er ingen tvivl om, at Haiti står overfor en katastrofe af gigantiske proportioner. Som en af verdens allerede fattigste lande vil Haiti være kraftigt afhængig af international støtte og bidrag for at kunne klare sig igennem udfordringen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar