Tusindvis af piger og kvinder er i disse dage samlet i FN i New York for at sætte fokus på vold mod kvinder. Blandt deltagerne er seks Plan-støttede piger, som taler mod vold i skolen – én af de største barrierer, der forhindrer piger i at få en uddannelse.
Pigerne fra El Salvador, Vietnam, Uganda, Norge og Finland deltager i den 57. Kommission for Kvinders Status, som altså finder sted i FNs hovedkvarter i New York den 4.-15. marts.
Pigerne har mulighed for at dele erfaringer og påvirke de repræsentanter fra medlemsstaterne, som nu skal formulere politikker, der fremmer pigers rettigheder og status på verdensplan.
Læs mere her!






