Hvert år dør 2,4 millioner børn af diarré som følge af dårlig hygiejne. Det svarer til et barn hvert fjerde minut.
Det bliver der sat fokus på den 19. november, som er udråbt til World Toilet Day. Derfor hyldes toiletter i lørsdags verden over.
Meningen er at skabe opmærksomhed omkring god hygiejne og gøre op med, at mange mennesker i u-landene er tvunget til at benytte sig af naturens toilet, fordi de ikke har andre muligheder.
Brug af toiletter er nemlig første skridt på vejen til at nedbringe diarré, som ofte skyldes, at vand er forurenet med colibakterier. Faktisk kan det reducere dødeligheden med mindst 30 procent, hvis folk får adgang til toiletter, fastslår Verdens Toilet Organisation, som står bag dagen. Lige nu har næsten 40 procent af verdens befolkning ikke adgang til sanitære forhold.
Læs mere her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar