Viser opslag med etiketten rettigheder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rettigheder. Vis alle opslag

onsdag den 12. september 2012

Tilbage til skolen: 5 måder at øge bevidstheden i klasseværelset


Det er den tid på året igen! Sommerferien er forbi og millioner af born rundt omkring i verden skal tilbage til skole. Et klasseværelse er et sted hvor nye lektioner bliver lært og nye perspektiver udvikles.
Det er det perfekte sted at øge bevidstheden om emner som fattigdom og pigers rettigheder - emner der påvirker børn i udviklingslande. Men nogle glabale problemer kan være svære at forklare og svære for børn at forstå.
Plan Canada er kommet op med nogle unikke måder at øge bevidstheden i klasseværelset.

1. Classroom sponsorship
2. Pick a cause
3. Essay competition
4. Diversity mural
5. Private screening

Læs mere om hvad de forskellige måder her.

lørdag den 16. juni 2012

Flere rettigheder til Afrikas børn

I dag er det Den Afrikanske Børnedag. En dag Plan benytter til at skabe opmærksomhed omkring de børn i Afrika, der lever med et handicap. Vi opfordrer de afrikanske regeringer til at beskytte handicappede børns rettigheder.

I Afrika lever handicappede børn nemlig ofte en usynlig tilværelse og er nogle af de mest udsatte i Afrika. Mange familier skammer sig over deres handicappede barn og gemmer barnet væk, så det hverken får behandling eller kommer i skole. Andre børn med handicap tvinges til at tigge på gaden af deres familier, som ser dem som en indtægtskilde.

Plans regionale direktør i Øst- og Sydafrika, Gezahegn Kabede, siger:
"De fleste børn med handicap er dårligt stillede og går glip af uddannelse og sociale aktiviteter, som andre raske børn har glæde af."

13-årige Siphilisiwe fra Zimbabwe blev før kaldt isacuthe - den døve - af hendes skolekammerater.

"De andre børn gad ikke at lege med mig, og jeg klarede mig dårligt i skolen, fordi jeg ikke kunne høre, hvad læreren sagde," fortæller teenagepigen.

Da Plan i Zimbabwe trådte til og gav Siphilisiwe et høreapparat, ændrede situationen sig imidlertid drastisk.

"Jeg græd af glæde, da jeg fik mine karakterer, og jeg vidste, at min mor ville blive glad," fortæller Siphilisiwe.

Hun er et blandt 1.500 børn i Zimbabwe, der har fået glæde af et Plan-program, hvor der bl.a. bliver uddelt høreapparater og kørestole til de børn, der har behov for det. Projektet har styrket børnenes selvtillid og ydeevne i skolen.

"Nu vil jeg gerne være sygeplejerske - jeg vil hjælpe de mindre privilegerede," siger Siphilisiwe. 

fredag den 13. april 2012

Essams historie

13-årig Essam er en af de drenge, der, indtil for et år siden, boede på gaden. Det hele startede den dag, han mistede sin mor. Faren giftede sig hurtigt med en anden kvinde, og Essam måtte flytte hjem til sin bedstemor og onkel. Men onklen var voldelig og tæskede Essam så voldsomt og så ofte, at Essam til sidst ikke så anden udvej end at flygte. Derfor blev gaderne i Alexandria, Egypten, drengens nye hjem.

Som de fleste gadebørn blev Essam udsat for mange former for misbrug og udnyttelse. Men en dag inviterede socialarbejdere heldigvis Essam hen til en af Plans såkaldte mobile enheder: Busser, som befinder sig i områder med mange gadebørn, og som tilbyder mad, tøj, lægeundersøgelser og leg for at hjælpe børnene og imødekomme deres rettigheder.

Efter tre måneder blev Essam overbevist om, at det bedste ville være at søge husly der. I et år har Essam nu boet i internatet og er vendt tilbage i skole. Han elsker at spille fodbold med de andre drenge og er kommet sig efter det hårde liv på gaden.

"At jeg har boet på gaden, gør mig ikke til en dårligere person. Omstændigheder, som jeg ikke kunne gøre noget ved, tvang mig til det," siger han.

Gadebørn har også rettigheder

Den 12. april hvert år er det Gadebørnenes Dag. En dag hvor verden husker på, at alle børn har rettigheder - også gadebørn.

Børn, der lever på gaden, er en af de mest udsatte grupper i samfundet. De bor på gaden af forskellige grunde. Det kan skyldes misbrug i familien eller i skolen, at familien ikke har råd til at have barnet boende, familien er måske blevet adskilt, eller barnet kan have mistet sine forældre.

Det er meget svært at sige, hvor mange gadebørn, der findes. Plan vurderer dog, at omkring 120 millioner børn lever på gaden. Det svarer til 1 ud af 5 børn på verdensplan. En fjerdedel af disse gadebørn - 45 millioner - bor i Afrika, og flertallet er drenge.