Viser opslag med etiketten PlanFuture. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten PlanFuture. Vis alle opslag

torsdag den 18. oktober 2012

Child marriage flash mob takes over Copenhagen station


A flash mob took over the central train station in Copenhagen, Denmark, on 11 October to mark the first ever international Day of the Girl and global launch of Plan's Because I am a Girl campaign.
A young bride and groom waltzed around the concourse while the rest of the 'mob' comprising of members from Plan Denmark's youth board spread campaign messages.
The slogans on their T-shirts read: 'Every third second a girl is forced into marriage'.
Some 10 million girls across the world are married before the age of 18 each year - and all too often they are forced out of education and get pregnant, which can have a devastating effect on their health.
Vores flash mob er blevet verdenskendt!
Se videoen her!

onsdag den 22. august 2012

Vi løber DHL Stafet for pigerne fredag den 31. august 2012


Deltagelse i årets DHL Stafet i Fælledparken i København er blandt de aktiviteter, Plan i Danmark har iværksat for at sætte fokus på pigerne. Vi håber derfor at kunne samle en masse PlanFaddere og andre interesserede til verdens største motionsløb og hyggeligt samvær for pigernes sag. Hvis du ikke løber, er du også meget velkommen i vores telt som 'supporter'.
Det koster 124 kr. pr. startnummer at deltage. Løber du for Plans piger, får du en goodiebag med bl.a. en Plan løbe T-shirt og er med i lodtrækningen om gavekort doneret af Plans venner: Revebel Skønhedsplejeklinik, Butik Kluns og Boutique Fillo på Frederiksberg.

Tilmeld dig på Facebook eller send en mail til sofie.mortensen@plandanmark.dk allersenest søndag den 26. august.

Du kan naturligvis også støtte pigerne på mere traditionel vis. Se hvordan på www.plandanmark.dk

På forhånd tak for din støtte til Plan og pigerne.

mandag den 7. maj 2012

torsdag den 26. april 2012

Future møder unge i Bondo

I marts 2012 rejste Future-pigerne Emilie, Anna, Ann-Sofie og Fannie til Bondo i Kenya. Formålet var at undersøge, hvordan det er at være ung i et u-land. Rejsen blev for tre af pigernes vedkommende betalt af deres gymnasium i Ballerup, som er PlanFadder til 16 unge i Bondo. Derfor besøgte pigerne også flere af gymnasiets fadderbørn, som berettede om livet som teenager i Kenya.


Læs mere og se billeder her

onsdag den 21. marts 2012

Plan fylder 75 år

I går var det Plans 75 års fødselsdag. Det markerede Plan Danmarks ungdomsbestyrelse for nylig på deres venskabsskole i Kenya.

Med balloner, sang og dans var stemningen i top, da Plan Danmarks ungdomsbestyrelse, Plan Future, forleden besøgte deres venskabsskole i Bondo, Kenya. Der var da også god grund til festlig stemning. Sammen med eleverne markerede Plan Future nemlig Plans 75 års fødselsdag.

Det var tydeligt, at skoleeleverne i Bondo var begejstrede for Plan og Plan Future. Takket være ungdomsbestyrelsen har skolen fået helt nye klasselokaler og latriner. Og med sig i bagagen havde Plan Future masser af papirblokke, fodbolde, tennisbolde, sjippetov og balloner.

Der blev spillet fodbold, leget 'Kongens efterfølger' og talt om forskelle og ligheder på livet som skoleelev i Kenya og i Danmark. Tilfælles havde de unge bl.a. drømmen om at få sig en god uddannelse.

Det er ikke kun eleverne på venskabsskolen, der markerer Plans halvrunde fødselsdag. Verden over hylder børn og deres familier i dag Plans indsats for udsatte børn.

Tak til alle jer der gør vores arbejde muligt.

søndag den 26. februar 2012

Temadag om børnearbejde stor succes

Det var en ovenud vellykket dag, da vi: ungdomsbestyrelse Plan Future for nylig besøgte to skoler for at lære eleverne om børnearbejde og uddannelse.

Må man tage sit fadderbarn med hjem? Hvorfor er der fattigdom? Hvad er grunden til, at nogen børn arbejder i stedet for at gå i skole?

Spørgsmålene var mange, da hele 5. årgang på Stavsholtskolen i Farum og 4. klasse på Kirsebærhavens Skole i Valby havde besøg af Plan Future for at lære om børnearbejde og uddannelse. Temadagen varede hele dagen, hvor foredrag og fire forskellige workshops gjorde eleverne klogere på en verden fjern fra deres egen.

Foredraget handlede om årsager og konsekvenser ved børnearbejde og vigtigheden af uddannelse. Der blev vist billeder fra Futures rejser til Kenya, mens skoleuniform, tandbørster, drikkeskåle og smykker fra Afrika blev sendt rundt mellem de nysgerrige og begejstrede børn.

Og eleverne var mindst ligeså ivrige, da de blev opdelt i grupper og skulle ud i de forskellige workshops. Ligesom børnene i slummen skulle de lave deres eget legetøj af skrald. Der skulle spilles rollespil, hvor eleverne skulle forestille sig, hvordan tilværelsen ville være som børnesoldat. Og så skulle eleverne redegøre for deres fremtidsdrømme. For selvom det muligvis ikke kræver nogen uddannelse at blive fodboldspiller i verdensklasse, måtte eleverne sande, at det som regel en god idé at få sig en uddannelse.

Inden dagen sluttede, fik hver klasse et stykke legetøj, som børnene i Afrika har lavet af blikdåser. Selvom eleverne fandt det sørgeligt, at nogen børn tvinges til at arbejde i stedet for at gå i skole, var dagen så stor en succes, at lærerne håber at få besøg af Plan Future igen i fremtiden.