Mere end 72 millioner børn og voksne er på verdensplan fordrevet fra deres hjem. Det svarer til 1 ud af 100 verdensborgere, som tvinges til at forlade deres hjem som følge af konflikter, vold, naturkatastrofer, politiske omvæltninger mm. Det viser en ny rapport fra International Røde Kors, som blev offentliggjort i sidste uge.
Ifølge rapporten, med navnet "World Disasters 2012", bliver flere og flere børn og deres familier tvunget til at migrere. Faktisk er 20 millioner mennesker fordrevet i en langvarig periode.
49 % af migranterne er kvinder og piger, og hele 46 % er børn under 18 år. Tvungen migration går især ud over børnene og kvinderne.
Lige nu findes der fx mere end 118.000 internt fordrevne i Mali i Vestafrika, som er flygtet fra deres hjem, fordi islamiske grupper - som gerne hverver børnesoldater og sætter kvinder til salg - har overtaget deres lokalområe.
Download hele rapporten her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar