fredag den 13. april 2012

Tsunamialarm afblæst

Truslen om ødelæggende tsunamier i kølvandet på gårsdagens kraftige jordskælv i Det Indiske Ocean ser heldigvis ud til at være drevet over. Alle varsler er i hvert fald afblæst.

Selvom verden med god grund kan ånde lettet op, følger Plan situationen tæt for at sikre, at alle børn og deres familier er i god behold.

"Børn er de mest sårbare, når en katastrofe rammer. Plan Indonesien sikrer, at børnene fortsat kan få opfyldt deres mest basale behov," siger Plan Indonesiens landedirektør, Nono Sumarsono.

Plan er desuden i tæt kontakt med flere af vores tidligere partnerorganisationer, der befinder sig i det berørte områder i Vestsumatra. Med vores erfaring med katastrofeberedskab, håber vi at mindske de risici, der er forbundet med naturkatastrofer som jordskælv og tsunamier.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar