fredag den 8. oktober 2010

Nobels Fredspris 2010

Nobels fredspris for 2010 blev tildelt Lio Xiaobo for hans "lange og ikke-voldelige kamp for grundlæggende menneskerettigheder i Kina".

Den norske Nobelkomité begrunder tildelingen med Lio Xiaobos kamp for at menneskerettighederne bliver overholdt i Kina. Nobelkomitéen tror på, at menneskerettigheder er en af forudsætningerne for fred.

På trods af den hurtige økonomiske, sociale og politiske udvikling i Kina, er der stadig store indskrænkninger af menneskerettighederne. Lovgivningen skulle sikre en del af disse rettigheder, men praksis er ofte en anden skriver Nobelkomitéen i pressemeddelelsen.

Liu Xiaobo, der var med i Tiananmen protesterne i 1989, har i mere end to årtier aktivt været fortaler for indførslen af fundamentale menneskerettigheder i Kina og hans kamp støttes af kinesere verden over. Liu Xiaobo afsoner nu en straf på 11 år for tilskyndelse til undergravende virksomhed imod den kinesiske stat.

Nobelkomitéens pressemeddelelse.

Læs mere om Nobelpriserne på http://nobelprize.org

Om vinderen specifikt på http://nobelprize.org/nobel_prizes/peace/laureates/2010/press.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar