mandag den 29. november 2010
Cop 16
Der er dog ikke meget håb for en ny aftale. Sidste år ville USA ikke indgå en aftale, og da præsident Obama i høj grad er politisk svækket efter midtvejsvalget d. 2. november, er der ikke stor chance for at demokraterne kan gennemtrumfe deres meninger over for republikanerne. Hvis ikke de to partier kan blive enige, vil USA ikke indvillige i en aftale. Chancen for at Kina vil indgå en aftale, som USA ikke er med i, er meget lille. USA og Kina er verdens største udledere af drivhusgasser, så selv hvis man fik en aftale i stand, som ikke indbefattede USA og Kina, ville der ikke komme meget ud af det.
Det hele handler om penge. Ifølge Connie Hedegaard, forhenværende miljøminister, er der kun 15 ud af 27 EU-lande, der er klar med det rette beløb til at leve op til den globale klimaaftale, der blev forelagt til COP15.
Det er rigtig ærgerligt, hvis endnu et klimatopmøde går i vasken, for der er virkelig brug for, at der snart bliver gjort noget. Naturkatastrofer som eksempelvis oversvømmelserne i Pakistan er kommet og forværret af klimaforandringerne, og det samme er vejret i resten af verden.
Plan arbejder for at oplyse folk i u-landene om klimaforandringer, og hvad de kan gøre for at mindske drivhusgasser, men der er også brug for at i-landenes politikere tager klimaforandringerne seriøst, og gør et ordentligt arbejde for at mindske CO2-udledningen!
fredag den 26. november 2010
Lær uden frygt
torsdag den 25. november 2010
Nyt fra Future!
Vold mod kvinder i Bolivia
tirsdag den 16. november 2010
International dag for Tolerance
"For at uddanne folk om behovet for tolerance i samfundet og for at hjælpe dem med at forstå de negative virkninger af intolerance."
Den internationale dag for tolerance er bare endnu en af alle de dage FN har lavet, men det er stadig vigtigt at huske på, det der med tolerance. For tolerance blandt folk er meget vigtigt. I fremmedordbogen står der under tolerance: ’(se tolerere) fordragelighed over for anderledes tænkende, tålsomhed (mods. intolerance).’ Nu stod der jo se tolerere, så det gør vi: ’tåle, udholde, finde sig i, bære over med.’ Så det eneste det betyder er, når man er tolerant, at man bærer over med folk og man finder sig i at alle er forskellige. Jeg synes ikke det lyder så svært.
http://www.youtube.com/watch?v=6UVCF9Mw4To&feature=player_embedded
Nelson Mandela om tolerance (oversat her fra engelsk): "Når man bliver født er der ingen der hader andre personer på grund af farven på deres hud, religion eller baggrund. Had og intolerance skal læres. Selv i den grummeste tid, har jeg set glimt af menneskelighed, hvilket har forsikret mig om at menneskets godhed er en flamme der aldrig kan slukkes."
torsdag den 11. november 2010
Plans logo
mandag den 8. november 2010
Programområde i Vietnam ramt af oversvømmelser
Oversvømmelserne i Quang Binh er de værste i området i 20 år. 49 mennesker er hidtil omkommet, og over 150.000 huse er beskadigede. Plan har uddelt madvarer, kosttilskud, myggenet og hygiejneartikler til påvirkede familier samt opstillet vandtanke for at sørge for rent vand til befolkningen.
For at få børn tilbage i skole, bliver der uddelt skolematerialer (bøger, skoletasker mm.).
70.000 hektar land er blevet oversvømmet i provinsen, heriblandt en stor del landbrugsjord. Plan arbejder nu på at få uddelt kornsorter til bønder, så de kan komme sig oven på tabet af deres afgrøder.
Ingen af Plan Danmarks fadderbørn er alvorlig påvirket af katastrofen. Hvis vi får besked om, at dit fadderbarn er alvorligt påvirket, tager vi direkte kontakt til dig snarest muligt.